Start 2018 med selvkærlighed

Start 2018 med selvkærlighed.

Jeg har selv lavet et utal af nytårsforsæt.: så ville jeg være nudist, så ville jeg rejse mere, så ville jeg få mest ud af det nye år. (det er nok dét af mine nytårsforsæt som jeg har haft oppe flest gange).

 

Men det virkede ikke…

Jeg blev ikke nudist, jeg rejste ikke mere og jeg fik nogenlunde lige så meget ud af det nye år, som jeg gjorde af det foregående…

 

Lad det være slut med uafsluttede nytårsforsæt! 

Når vi sætter os et mål og ikke lykkes med det, kan det give os følelsen af at være en fiasko og ikke være god nok. Den følelse kan du ikke bruge til noget konstruktivt. – De fleste bruger den til, at banke sig selv i hovedet. Det er uholdbart og demotiverende i længden.

 

Her har du 3 grunde til hvorfor nytårsforsæt ikke virker og hvad du kan gøre ved det. 

Start 2018 med selvkærlighed!

Billedresultat for new year

  1. Du er ikke ”motiveret”.

Når du skal bruge en bestemt dag til at motivere dig selv, så fortæller det mig, at du slet ikke er motiveret.

At du ikke er motiveret betyder ikke, at du ikke vil det nok. Faktisk kan du ville noget med hele dit hjerte og alligevel oplever du, at du ikke handler på det.

Motivation er flygtigt. – ligesom din viljestyrke.

Derfor kan du ikke altid regne med, at de er der til at støtte dig.

Det er en udbredt misforståelse, at hvis du bare vil det nok, så gør du det!

Dét som holder dig tilbage er din frygt. Jeg kender ikke til din specifikke frygt og for flere år siden havde jeg aldrig selv troet, at jeg selv frygtede noget. – måske edderkopper, men ellers ikke 🙂

Mange af mine klienter frygter at være for meget, for egoistisk, at være utilstrækkelig og dermed ikke god nok og uelsket. Min egen frygt handler om at være grå og gennemsnitlig gennemsigtig og dermed ikke god nok og uelsket.

Når du kender din frygt kan du nemmere rationalisere den og se, at den ikke er så skræmmende som du først troede. For ofte er konsekvensen ikke, at vi ender med at være uelsket.

 

  1. Du fokuserer på alt det, du ikke vil.

Vi har ofte lært det fra barnsben.: At fokusere på det der ikke virker og det vi ikke vil. Men hjernen forstår fx ikke at ”du ikke vil spise sukker”. Den bliver nødt til først at tænke på alt det sukker den ikke må få. Allerede her sætter du fokus på det du ikke vil: Sukker. Det spænder ben for din hjerne og chancen for at lykkes.

For at starte 2018 med selvkærlighed, må du først fokusere på det du gerne vil og det som giver dig energi.

Helt konkret skal du finde ud af, hvad dit nytårsforsæt giver dig i længden og blive ved med at vende tilbage til det, når du føler, at du ikke lykkes.

 

  1. Du tror du skal være perfekt fra start.

Du kender sikkert tankerne om hvordan ét stykke kage kan ødelægge din kur. Eller hvordan en uges ferie kan sætte træningen i stå. ”Så kan det også være lige meget!” siger din indre kritikker, som prøver at tale dig ned og holde dig på plads. Du skulle jo nødig være udenfor flokken og dermed ikke god nok og uelsket.

Når du beslutter dig for at prøve noget nyt, så er chancen for at fejle 100%!

100%!

Der er ingen som begyndte at træne, tabte sig, fik en ny stilling, tjente mange penge, elskede sig selv som de er, uden at de også har følt, at det var svært, umuligt og havde lyst til at give op.

Se dit nytårsforsæt som øvelse – Når du øver må du gerne fejle. Du øver dig jo bare 🙂

 

 

Vil du starte 2018 med mindre dårlig samvittighed og mere selvkærlighed, så kom med på mit gratis online foredrag. Jeg gennemgår min KP-model til at skabe et sundt forhold til din krop. KP-modellen er også den model jeg bruger i mit 6 ugers online gruppeforløb og den er lavet til at skabe forandring i dine tankemønstre.

 

 

 

 

Du kan tilmelde dig her: Online foredrag 

 

 

 

 

 

 

Vil du vide mere om min workshop “Slank uden kur” med Katrine Gisiger d. 10. januar kan du læse mere her.

Accept

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *