Har du givet op allerede?

har-du-givet-opI dag havde jeg planlagt at holde et gratis webinar om hvordan du skaber glæde i julen, uden overspisning. Du har måske en skøn december med julefrokoster, familie-hygge, levende lys og juleindkøb eller måske føler du allerede at julen hænger dig ud af halsen. Uanset hvilken side du hælder til, så har jeg måtte erkende, at interessen for at snakke om spisevaner og overspisning i julen ikke havde den store interesse. Faktisk var der kun én som havde tilmeldt sig.

Måske gider du heller ikke tænke sundhed i julen og måske skal jeg bare lære, at december ikke er det rette tidspunkt at inspirere folk til nye vaner? MEN jeg synes stadig, at det er et PISSE VIGTIGT emne. Lige nu i denne jule-tid er det vigtigere end nogensinde!

Fordi alternativet alt for ofte er, at du giver den gas i julen, spiser alt for meget og får dårlig samvittighed… og det synes jeg ikke at du har fortjent.
Du har fortjent at behandle sig selv godt og du har fortjent at få en jul hvor du kan være stolt af dig selv (ikke fordi du ikke allerede fortjener det, men jeg ønsker for dig at, du også selv tror på det helt ind i dine knogler).

Så…

Har du overspist i december?
Har du opgive at lykkes med noget som helst sundt i julen?
eller har du allerede besluttet, at du lige så godt kan forkæle dig selv med mad, fordi du vil alligevel på kur i januar?

Men i stede for at spise alt for meget ”fordi du har fortjent det”, fordi du er ked af det eller fordi du ikke lige havde dit fokus med og derfor tømte slikskålen, så prøv at svare på dette ene spørgsmål:

“Hvor i dit liv du kan skabe mere omsorg for dig selv?”

Prøv at tage et lille skridt imod den selv-omsorg. Jeg lover ikke, at det løser alle dine problemer, men det vil hjælpe dig til en endnu mere glædelig jul.

Hvis ikke du lige kan komme i tanke om noget så er her et par forslag til inspiration:

  • En god bog
  • Et fodbad
  • Cykeltur med ungerne
  • En massage
  • Et langt varmt bad

Vent ikke til januar

For dig handler det ikke om, at du skal på endnu en kur i januar. Du og jeg kender begge godt resultatet af den kur… Og jeg er ked af at sige det, men det ender ikke ud ikke til din fordel.

Heldigvis skal jeg nok høre af mig inden januar og give dig nogle fif til hvad du ellers kan gøre. Jeg skal nok også vende tilbage med hvorfor selv-omsorg er så pokkers vigtig.

De bedste og kærligste hilsner

Lykke Jensen

PS. Indtil vi igen skrives ved ønsker jeg, at du vil forkæle dig selv (ikke med mad) men med at tage dig selv seriøs og prøve en ny tilgang, noget du ikke gjorde sidste år… og fortsætte med det.

PPS. Prøv selv-omsorg af i december og se hvordan det virker.

PPS. Få denne vigtige viden direkte i din mailboks, så er du sikker på at du ikke misser noget. Tilmeld dig her under – Jeg spamer dig ikke.

.

First name
Email

Comments are closed.