Et brev til min krop…

Et brev til min krop…

 

Kære krop.

 

Jeg har brug for, at vi slutter fred.

 

Sådan helt!

 

Og jeg har bruge for, at jeg tager ansvar for hvordan jeg har behandlet dig.

 

Det var ikke OK.

 

For jeg har set på dig med skepsis og fundet sider af dig som jeg ikke ville kendes ved. Jeg har trænet selvom du forsøgte at sige fra og jeg har ignoreret dine signaler på træthed og skader. Jeg har sultet dig, talt grimt om dig og jeg har overvejet at ændre dig til noget andet masser af gange.

Men jeg vil ikke mere.

For jeg kan se, at det slet ikke er din skyld.

Det troede jeg bare, at det var…

Jeg troede, at hvis du kunne ændre dig, så ville jeg blive glad, være gude-sexet og alt ville være godt.

 

Men det var en illusion.

 

Du er du er grunden til, at jeg kan lege med min datter. Det er dig der gør, at jeg kan trøste hende. Det er også dig, der har lavet hende, båret hende og givet hende liv.

Du er grunden til, at jeg kan danse, hoppe, løbe, cykle, føle, stå på snowboard og kramme. Alt hvad jeg foretager mig hver dag afhænger af dig. Du er grunden til at jeg kan gå efter mine drømme.

Jeg elsker min krop

Når du bliver ældre vil du sikkert ændre dig – og det er helt OK.

Jeg vil sikkert også ændre mig, men vi kan vi blive gamle og ændre os sammen.

Jeg lover, at jeg vil acceptere dig også selvom du ikke ligner kroppene i damebladene.

 

Vi er et team og jeg har brug for dig.

Jeg lover at jeg vil lytte til dig og respektere dig.

 

Tak fordi du har taget imod mig og ventet på mig.

Tak fordi du gør dit bedste og fordi du altid er der for mig <3

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *