Er du (for) betænksom?

selv-omsorg!

Er du super god til at tage dig af andre og give omsorg? Du ved måske endda hvad de har brud for inden de selv ved det?

Stiller du op og vil gøre HVAD SOM HELST for din familie og venner? Du kan måske også genkende dig selv som den solide klippe, som holder sammen på familien? Og du er hende den glade kollega på arbejdet, som (i hvert fald ud ad til) har 1000% styr på dine ting? Så er du er måske for betænksom?

 

Rigtig mange kvinder er så gode til at varetage andres behov, at de helt har glemt deres egne. Børnene, manden og veninderne får til gengæld masser af omsorg. Kvinderne sætter ofte sig selv i anden række. De siger ja selvom de mest har lyst til at sige nej. Når alle andre har fået deres del opmærksomhed og omsorg, så er der ikke mere tilbage til kvinderne selv.   

Er du for betænksom

 

Kender du det?

 

Men hvorfor er der SÅ mange kvinder, som giver andre omsorg og ikke sig selv?

 

Jagten på at være elsket og god nok er ofte én af de største grunde til, at vi mennesker gør ting som i sidste ende ikke er gode for os. Det gælder også disse kvinder. Det kan være du selv ville bruge et andet ord eller formulering, men frygten for at blive afvist som person, er med til, at disse kvinder gang på gang går ud og giver sig selv ubetinget til andre.   

 

Og at give omsorg til andre er jo en fantastisk egenskab. Problemet opstår når vi kommer til, at give mere end vi i virkeligheden havde lyst til, når vi glemmer os selv og når frygten for afvisning styrer vores adfærd.

 

På sigt kan det:  

  • Skabe en følelse af at være udbrændt
  • Give dig en følelse af at din kæmpe indsats ikke bliver værdsat
  • Gøre at du bliver en medløber i dit eget liv
  • Give dig indtryk af at dit liv er jævnt og gråt
  • Påvirke dit selvværd
  • Gøre at du spiser mere og gør din krop forkert
  • Føre til bitterhed.

 

Mange kvinder har, i sin stræben efter at opfylde andres behov, glemt hvad de selv vil. De er blevet så optaget af hvad andre mener om dem, at de løber efter andres anerkendelse, på den eneste måde de kender til: Omsorg og hjælp

 

Men det er ikke bæredygtigt

  • Hverken for dig selv eller de mennesker omkring dig.

 

Når vi har meget fokus på andre, kan vi nemlig nemt komme til at forsøge at opfylde behov for dem, som de ikke har bedt os om. Det kan virke både anmassende,  kontrollerende og til tider irriterende.

 

Så hvad kan du gøre?

  

For at give andre bæredygtig omsorg og nærvær, må du starte med dig selv. – Ligesom i flyet, hvor du altid skal tage din egen iltmaske på, inden du hjælper andre.

 

Selvomsorg handler om at tage dine egne behov seriøse og tænke på hvad du selv vil. Det kan fx være at give dig selv alene-tid og begynde at sige nej.

 

Jeg  ved, at det kan lyde nemmere end det er, men når du siger nej til andre, siger du samtidig JA til dig selv. 

Du kan evt. starte et lille bitte sted. 

 

Når du giver dig selv omsorg, mindsker du stress og opbygger dit selvværd samtidig med, at du vil opleve en større livskvalitet og ligevægt i dine relationer.

 

Hjælp?

Vil du vide mere om hvordan du bryder ud af dine mønstre og lærer at give dig selv omsorg og tage kontrollen tilbage over dit liv. Jeg tilbyder altid en mentor session, så du kan få en fornemmelse af hvem jeg er og hvad coaching kan gøre for dig.  

Det er uforpligtende og du kan bestille din session lige her: 

.

Navn:

Email:

Telefonnummer:

Du kan læse mere om mig her: http://lykke-bak.dk/om-lykke-jensen/