,

Hvordan accepterer jeg mine små bryster?

Hvordan accepterer jeg mine små bryster

Hvordan accepterer jeg mine små bryster?

Dette spørgsmål tikkede ind på et af mine spørgeskemaer. Og det ramte noget i mig.

For jeg kender godt følelsen af ikke at acceptere mine små bryster og at gøre dem forkerte. Det var jo tydeligt at det var dem, der var problemet.

De fleste kvinder, som jeg er i kontakt med har én eller flere ting ved deres krop som de ikke kan lide: Maven, brysterne, numsen eller lårene er ofte de kropsdele der står for skud.

 

Men hvordan accepterer du de steder på din krop som du ikke er vild med?Hvordan accepterer jeg mine små bryster

Jeg vil lige starte med min egen historie:

Da jeg voksede op, tænkte jeg ikke på mig selv som værende én med et dårligt forhold til min krop. Jeg tænkte at det var for overvægtige eller piger med anoreksi – ikke for mig. Jeg var jo ”normal” i samfundets øjne. Hvad end det betyder.

Jeg havde det fint med min krop!

Altså lige bortset fra mine bryster…

De var selvfølgelig alt for små. ALT for små. De fik min brystkasse til at se flad og bred ud. De sad ligesom for lavt, og for langt fra hinanden og de fik mine skuldre til at se brede ud.

Og så var der min ene brystvorte. Den er indadvendt. Det var faktisk ikke den indadvendte brystvorte der var problemet. Den var jo bare som den var. Indadvendt. Hele tiden. Problemet var den anden ”normale” brystvorte. Den blev stor og tydelig når jeg frøs og den gjorde forskellen mellem dem meget tydelig. Især gennem en badedragt. Den var pinlig.

Så opfør dig da ordentligt!

Desuden var den ikke lækker at røre ved. Det havde jeg jo hørt at den skulle være. Det er noget med, at hvis den bliver slikket eller nusset, så skulle den blive hård og fin og jeg skulle blive tændt af det. Jeg synes bare det mærkede irriterende. Som en blanding af at den var super følsom og følelseslam. Det var i hvert fald ikke lækkert. Men jeg gav den da et årti hvor jeg lod som om det var dejligt at få den nusset og slikket. Jeg ville da ikke være unormal!

Så mine bryster var både for små og forkerte.

Jeg dækkede dem til med de største push up BH’er jeg kunne få og da jeg var 18 var jeg meget tæt på at få lavet større bryster. Jeg havde læst ALT om brystoperationer, komplikationer og vidste at jeg ville have saltvandsimplantater gennem armhulen. En størrelse C.

JA TAK!

Billedresultat for breasts cartoon

Men inden jeg nåede til konsultationen prøvede jeg tilfældigt noget af. Jeg var nemlig træt af at mærke den hårde skumfyldte BH, når fx mine arme kom ind over mit bryst og jeg var især træt af følelsen af, at smide halvdelen af mine bryster på gulvet, når jeg tog min BH af. Lige dér føltes de bare endnu mindre.

Derfor prøvede jeg en dag en BH uden fyld – bare der hjemme. Jeg synes ikke det var pænt, men jeg lå mærke til at pludselig kunne jeg mærke at mine bryster var varme og bløde. Det føltes skønt, uvant og feminint.

Dén oplevelse var startskuddet for mig til at droppe brystoperationen og begynde at acceptere mine bryster.

Det viste sig at være et godt træk, for da jeg stoppede med at “fake” at have store bryster, så holdt jeg også op med at se problemet.

I dag tænker jeg sjælden på mine bryster som noget der skal være på en bestemt måde. Jeg er gravid i 5 måned og mine bryster er ”større” end nogensinde. Alligevel blev jeg overrasket over mit ”mandarin-billede” som du kan se i dette indlæg. Der tænkte jeg ”Hold da op. De er stadig godt nok små”, men det generer mig ikke og de skal ikke laves om og de er ikke forkerte.

 

Undersøgelser viser, at det vi ser dagligt, er det vi antager er normalt. Så hvis du ser andre med store bryster dagligt på fx sociale medier, så vil du tænke at det er normalt og dermed er dine små bryster unormale.

 

Så mit spørgsmål til dig er:

Hvilken kropsdel er du mest ked af?

Hvordan kan du stoppe med at fake den kropsdel bedre end du føler den er?

Hvordan kan du stille og roligt begynde at acceptere den kropsdel?

 

Her er nogle forslag til at stoppe med at fake:

  • Drop push up BH’en
  • Slap af i maven (til at begynde med kan det være når andre ikke kigger)
  • Spørg dig selv: Hvad tror jeg, at det siger om mig, hvis andre opdager den kropsdel jeg er ked af?

 

Forslag til: Hvordan accepterer jeg mine små bryster?

  • Se på billeder eller følg andre med en krop som minder om din
  • Mærk på din krop (fx at sidde og se TV med hænderne på din mave eller bryster (Jo, det kan du godt))
  • Gå i tøj som er fysisk behageligt (ikke kun tøj som skal sidde pænt)

 

Hav tålmodighed!

Dette er bare en lille påmindelse på at gøre noget andet – ikke en kæmpe livsændring.

 

Næste spørgsmål jeg har fået  er: Hvad er det vigtigste redskab man kan bruge for at blive glad for sin krop??

Og det glæder jeg mig til at dykke ned i senere på måneden.

 

Accept

Hvorfor så meget had i kropspositivismens tegn?

Kropspositivisme

 

”Elsk dig selv som du er” er et budskab som længe og tiltagende har floreret på de sociale medier. Hvor er det dog dejlig befriende! Endelig et budskab som handler om at accepterer og elske sig selv lige præcis som man er.

 

Ikke noget med at du lige skal have et par nye bryster eller tabe dig 5 kg inden du er i mål. Næ, det starter lige NU.

 

Jeg elsker, at det er ved at blive acceptabelt at dyrke accepten af alt det, som ikke er idealet. Det tykke, det korte, pæreformen, strygebrættet, det feminine, det maskuline og det tynde. (som også bliver fejret rigeligt alle andre steder i samfundet allerede).

 

Det er nemlig ikke sundt med et snævert kropsideal. Det er destruktivt og det gør os kede af det i længden. Så lad os endelig åbne idealet op til kanterne revner 😊

 

Kropspositivisme handler først og fremmest om accept. Hvis ikke du vil acceptere din krop som den er, så starter det stadig med at acceptere, at du ikke vil acceptere og acceptere hvor du er lige nu i stedet.

 

Men det er ikke kun accepten af vores egen krop. Kropspositivisme handler i høj grad også om at acceptere andres kroppe og endda lade dem have deres krop uden at dømme eller kommentere den.

 

Tænk hvad der bliver muligt hvis vi kunne det mere, end vi kan i dag…

 

Hadet mellem linjerne…

Blandt det ellers lækre og positive budskab lægger jeg oftere og oftere mærke til dét jeg vil kalde en uheldig tendens. For mens kvinder kæmper for at blive accepteret med deller, strækmærker og appelsinhud, så er der mange, som mener at alle andre skal ”fucke af” hvis ikke de kan lide ”lugten i bageriet”.

Fx hvis jeg ikke er enig med dem på sociale medier, så kan jeg enten blive blokeret eller i værste fald blive hængt ud på nettet.

 

Jeg har taget dette eksempel fra Instagram hvor en “body positivity” advarer imod at skrive stødende kommentarer for ellers: ”Vil jeg sørge for, at din familie får at vide hvor dårligt du behandler kvinder i cyberspace. Derefter vil jeg blokere dig og voodoo doll the fuck out of you”.

 

Dette er bare ét eksempel ud af mange.

Tonen er ofte hård og er du uenig kan du få en sviner på deres profil.

 

Jeg prøver ikke at nedtone alvoren i hadefulde kommentarer på nettet – slet ikke.

Mit budskab er bare, at dine chancer for at bekæmpe had med mere had er ikkeeksisterende.

 

Hvorfor så meget had i kropspositivismens tegn?

Der findes mennesker som sender andre mennesker hadefulde beskeder online – og det er pisse trist og jeg ville ønske at det var anderledes. Men jeg drømmer også om at kropspositivisme kan rumme mere end ”Du SKAL accepterer mine deller ellers er du en idiot”.

Billedresultat for hate

Det svarer til, at du vil have mig til at stemme på DF. Uanset hvilke trusler eller gode argumentationer du kommer med, så kommer det sandsynligvis aldrig til at ske.

Jeg (ligesom alle andre) vælger nemlig med mine følelser og dem kan du ikke argumentere rationelt med. Det samme gør den troll som sidder og sviner andre til bag skærmen. Vi kan ikke rationalisere eller true personen til at tænke og føle anderledes.

Det virker simpelthen ikke – tværtimod!

kropspositivisme

Vi kan dog gå forrest og vise at kropspositivisme først og fremmest handler om accept. – en accept af kroppen og dens nuværende tilstand og accept af de tanker du har omkring din krop, men også en accept af dem der ikke acceptere os.

 

Noget der hjælper mig med at blive ved med at acceptere andre (trods store uenigheder) er, at spørge mig selv: Hvad må den person have oplevet for at tro på det han/hun tror på?

 

En troll er jo ikke et lykkeligt velfungerende menneske med masser kærlighed i bagagen. Det er muligvis én af de mennesker som trænger til allermest kram og kærlighed.

 

Det er ikke det samme som at du skal finde dig i hadefulde kommentarer. Du kan stadig sige fra, blokere og argumentere for din sag i det omfang det giver mening for dig.

 

Vil du gerne være mere kropspositiv, kan du starte med at lytte til min podcast:

 

”How to body Love

– 5 grunde til hvorfor du ikke lykkes med at elske dig selv og hvad du kan gøre ved det”.

 

Den kan downloades HER

 

Du kan samtidig også begynde at tage dig selv i hvordan du taler om og til andre omkring deres krop. Hvor meget accepterer du andre kroppe som ikke lever op til dit eget ideal?

 

Kropspositivisme og accept