,

Graviditet video log 2

Graviditet video log 2

Denne video log handler om de følelser under en graviditet som ikke normalt bliver sagt højt. De negative følelser. Så selvom du ikke er gravid, så håber jeg, at du kan genkende nogle af de tanker og følelser jeg kommer ind på.

For når vi ikke tør at sige vores følelser højt, så er det ofte fordi vi skammer os over dem og i længden gør det os triste og giver os følelsen af at være alene med vores følelser.

Har du ikke allerede se video log 1 så kan du gøre det her

Frygten og tvivlen kom og fangede mig i weekenden! helt uventet!

 

Vil du lære hvordan du bliver kropspositiv og skaber selvomsorg, så holder jeg gratis online foredrag torsdag d. 19 kl. 20.

Kærlige tanker og gå-på-mod. Lykke

,

Negative graviditetsfølelser video log 1

Negative graviditetsfølelser

Denne video log handler om de følelser (graviditetsfølelser) som ikke normalt bliver sagt højt. De negative følelser. Så selvom du ikke er gravid, så håber jeg, at du kan genkende nogle af de tanker og følelser jeg kommer ind på.

For når vi ikke tør at sige vores følelser højt, så er det ofte fordi vi skammer os over dem og i længden gør det os triste og giver os følelsen af at være alene med vores følelser.

Skal man være glad over sin graviditet? Og hvilke graviditetsfølelser forventer samfundet at du har?

De forventninger er der i hvert fald mange, som ikke kan leve op til.  Jeg vil gerne dele de tanker jeg har om min graviditet, som for mange er tabu.

Se video log 2 her

Kærlige tanker og gå-på-mod. Lykke

Må man godt være ked af at være gravid?

Jeg blev ked af det, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid

 

Jeg havde det nok allerede på fornemmelsen, men da de 2 streger viste sig tydeligt, begyndte jeg at hyperventilere og så græd jeg. Jeg kom ud fra toilettet og viste Christian den positive graviditetstest, mens tårerne trillede.

 

Han smilede bare, krammede mig og fortalte, at det nok skulle gå. Og selvfølgelig skal det nok gå. Det er bare virkelig rart at blive mindet om det.

 

For jeg havde virkelig ikke lyst til at være gravid og følte mig ikke mentalt klar til at blive mor igen. Solvej fyldte 1 år 2 uger senere, hun var lige blevet kørt ind i vuggestue og jeg var lige startet op som selvstændig efter barsel. Jeg følte mig som en fri fugl, der var sluppet ud af sit bur og nu kunne jeg se frem til en tur i ”buret” igen.  

 

Jeg følte mig et øjeblik, som en fyr må føle det, efter at have fået beskeden fra et engangsknald som fortalte at hun nu var gravid: ”Hvordan kunne det ske? Det var jo bare én gang”

 

Jeg er ikke sådan én som bliver gravid ved et uheld

 

Og så kom skyldfølelsen. Jeg kan da ikke være ked af min graviditet. Jeg er jo 33 år og gift (og faren er min mand). Så hvad er problemet?

Problemet er, at jeg ikke er sådan én som bliver gravid ved et uheld. Jeg er sådan én som har styr på det. Ikke for at sige noget om alle dem, som bliver gravide ved et uheld. Jeg gør bare ikke… altså indtil jeg gjorde…

Det er hårdt pludselig at skulle se på mig selv i et andet lys, end det jeg altid har set mig i. Nu er jeg pludselig hende som ikke helt har styr de ting jeg troede jeg havde styr på. Jeg er måske på nogle punkter faktisk lidt sjusket. Og min erfaring siger at hvis jeg er sjusket omkring prævention, så er jeg det sandsynligvis også andre steder…?

 

”Tænk på alle dem, der ikke kan blive gravide”

 

Samtidig følte jeg ikke at det var tilladt at være ked af min graviditet: ”Tænk på alle dem, der ikke kan blive gravide” fik jeg at vide. ”Det er da dejligt, at I ikke har problemer med det”. Men jeg vil ikke tænke på dem der ikke kan få børn. Det er ikke vores problem. Mit problem er frygten for at have 2 små-børn, at Solvej ikke forstår, at hun ikke længere er enebarn, at barn nr. 2 ødelægger den familieidyl vi har lige nu, at jeg kommer til at føle mig bundet og at mit liv drukner i bleskift, gylp og gråd. AAAARGH!

 

”Neeeej! Det skal nok gå” tænker du måske? Ja, det tror jeg også rationelt på, men det ændre ikke på at mine tanker og frygten stadig er der og jeg har ikke bruge for, at de følelser bare bliver negligeret. Jeg har brug for, at de gerne må være der.

 

Det kan ”fikses”

 

Vi har, ved begge graviditeter været hurtig ude med beskeden om at et barn var på vej. Vi har faktisk fortalt det så snart vi vidste det. Det er vigtigt for mig, at turde være ærlig om min graviditet også hvis den mod forventning skulle blive afbrudt, så har jeg også brug for at være ærlig om det. Derfor venter jeg ikke til efter uge 12, som mange anbefaler.

 

Men jeg oplevede også en interessant reaktion fra venner og familie: ”Måske klarer naturen det selv…” eller ”overvejer I at få det fjernet?”.

 

Jeg tænker, at der er KÆMPE stor forskel på, at være gravid og ikke helt synes, at det passer ind i mit liv eller min historie om mig selv og så på at håbe på eller planlægge en abort.

 

Så måske synes jeg ikke lige, at vi skulle have barn nr. 2, men derfor ønsker jeg da på ingen måde en abort. Det ønsker jeg ikke for nogen (Jeg er fuld af støtte til fri abort, men jeg tænker det må være pisse hårdt uanset om det er planlagt eller spontan)

 

Jeg oplevede hvordan andre gik i ”fikser-mode” på vores vegne.

 

Hvorfor må jeg ikke bare lige bruge et par måneder på at være ked af det?

Jeg ser både privat og professionelt, at vi i det danske samfund (jeg ved ikke med andre samfund) ikke kan rumme ked-af-det-hed.

 

”Er du ked af det? Nu skal jeg trøste dig og gøre det godt igen”, men ked-af-det-hed er en lige så reel følelse som glæde og jeg vil stå for, at den har lige så meget ret til at være der som alle andre følelser.

 

Så nu vil jeg være ked af min graviditet lige så længe som det passer mig 😊

Kan du genkende, at der er tankerne, som du føler ikke “burde” være der og vil du gøre noget ved det? 

Så kom med på gratis online foredrag “Bliv Kropspositiv”.

Læs mere her

 

.

Navn:

Email: