Jeg elsker ikke min krop for dens udseende!

– Og det mener jeg heller ikke, at jeg skal

 

Det tynde kropsideal har hærsket i flere årtier, så blev det den stærke krop og nu er det at elske kroppen som den er. 

Selvom jeg klart synes at det sidste ideal lyder mere tiltalende, så er det stadig et ideal som mange ikke kan leve op til og jeg synes det er ærgerligt, at skifte ét kropsideal ud med et andet. 

 

På Instagram kan du næsten dagligt se mig flashe min morkrop. Det er både mine “vinkedeller” (som jeg slet ikke er enig i overhovedet er en delle), mine alt for små bukser, som jeg ikke kan passe efter graviditeten og min mave som er blevet mere påvirkelig af tyngdekraften.

 

Jeg har fundet ud af at jeg kan underholde andre kvinder imens jeg viser min helt almindelige krop. Det er i hvert fald den respons jeg får og det synes jeg er SKØNT!

 

Et snævert ideal er usundt   

Jeg tror nemlig på, at vi alle har godt af at se den almindelige krop og ikke mindst give noget modvægt til alle de redigeret billeder vi ser over alt næsten dagligt.

Et snævert kropsideal (og idealer i det hele taget) er usundt for os. Det er med til at påpege hvor forkerte vi er, at vi ikke er gode nok og det gør os ulykkelige i længden. 

    

Men jeg ELSKER heller ikke min krop for dens udseende.

Jeg elsker bla. min datter og min mand, men min krop når ikke der op hvor jeg ærligt kan sige, at jeg elsker den udelukkende pga. dens udseende – og det mener jeg heller ikke, at jeg nødvendigvis skal. For jeg hader den heller ikke. Jeg tager bare sjældent stilling til den. Det er befriende for mig ikke hele tiden at skulle vurdere den positivt eller negativt. Den er mit faretøj eller værktøj til at udføre ting som gør mit hoved glad.

 

Fx så har min krop lavet et menneske. ET RIGTIGT MENNESKE! Hvor vildt er det lige? Min krop har løftet 117,5 kg i dødløft og 50 kg i bænkpres. Den har løbet 21 km uden pause og været med da jeg sprang faldskærm og kørte motorcykel. Alt sammen noget min hjerne ville den skulle gøre. Det var kroppen som gjorde det muligt og det er jeg taknemmelig for.

Jeg elsker alt det den kan og den kan virkelig noget den krop! 

 

”Min krop virker, så jeg har ikke tænkt mig at klage over den måde, den er formet på.”

– Drew Barrymore

 

Den dumme krop

At elske er ikke statisk. Det kan ændre sig efter vores oplevelser og humør. Måske er der ofte en grund-kærlighed, men følelsen af at elske vil føles mere eller mindre.

Det vil nemlig også være løgn at påstå at jeg ALDRIG vurderer min krop. For det gør jeg også. Når jeg fx sidder i et par højtaljede bukser og det virker som om jeg har fået en “overmave”, som er sådan en slags mave der buler ud over de højtaljede busker. Det skal jeg lige vænne mig til. Jeg når lige at tænke: Hvordan mon de gør det, de mødre, som har en helt flad mave? Er det mig, som er forkert på den? Har jeg virkelig spist så meget Rittersport med marcipan?

 

Jeg er også hurtig til at irritere mig over den, når den ikke kan. Fx når jeg døjer med iskiasnerven eller når min lænd driller, men alt i alt kan min krop virkelig meget.     

 

Jeg skal nogle gange lige minde mig selv på, at den livsstil som det ville kræve for at jeg fik en flad mave ikke er for mig.

Jeg gider det ikke.

Jeg er aktiv ugentligt nogle gange én gang, andre uger mange gange og det er perfekt for mig. 

 

Hvad med dig?

Så hvis du sidder og kigger på de sociale medier og får dårlig samvittighed over at du ikke elsker din krop, så prøv lige at overveje, at det behøver du måske heller ikke…

 

Jeg siger ikke, at du bare skal fortsætte med at hade dig selv, hvis det er tilfældet. Det ønsker jeg ikke for nogen, men desværre er det virkeligheden for mange og det hjælper ikke at sætte et nyt ideal op som virker lige så umuligt at opnå som fx længere ben.

 

Det er OK hvis du stadig gerne vil tabe dig 5 kg. og du er også god nok selvom du ikke har et godt forhold til din krop. Jeg vil bare gerne fortælle dig, at hvis drømmer om at have et mere positivt forhold til din krop, så er det også muligt at arbejde dig der hen. Du behøver nemlig heller ikke blive hvor du er nu, hvis du vil noget andet.  

 

Vil du vide mere om mentor-coaching og hvordan du får et afslappet forhold til mad og en sund indstilling til din krop?

Så kan du nu få en hel session og prøve det af – uden det koster dig noget!

Udfyld formularen og så kontakter jeg dig 🙂

.

Kysser du på Pelle?

Så længe jeg kan huske tilbage, gad jeg ikke bruge tid på ting som var svære.

Uanset om det var spejder, håndbold, skole, parforhold, træning eller arbejde, så gav jeg op når tingene blev for hårde. Jeg sagde bare, at det var fordi det var kedeligt og at jeg ikke gad mere, men i virkeligheden var jeg rædsenslagen for at fejle eller blive afvist. Det var trods alt bedre at gå selv, end at blive valgt fra.
På den måde er jeg gået fra parforhold, jobs og hobbyer.

Væk! Dur ikke.

Flugten var mit mønster og det var min overlevelsesstrategi.

Jeg har en kraftig “fiasko-sensor” som siger: “Hov, her er vist en chance for at du ikke er god nok” Eller “Her er vist en chance for at du bliver valgt fra. Det er på tide at smutte”. Og videre var jeg.

 

Jeg fik ofte fået at vide, at jeg var modig når jeg hoppede ud i nye ting: Jeg har været udsendt til Kosovo med militæret, jeg fik min første motorcykel som 19-årig og jeg har rejst og arbejdet i udlandet igennem flere år. Jeg tog dykkercertifikat, prøvede at windsurfe, stod på snowboard, sprang i faldskærm, tog certificeringer i kommunikation og sagde mit job op når det gjorde mig ked af det.

Jeg gjorde det mange drømte om!

Endnu et spændende projekt: Certificering i undervandsfotografering.

Men samtidig var der en stærk sammenhæng mellem stort set alt hvad jeg lavede og frygten for at blive afvist eller at fejle.
Det er masser lignende eksempler hvor ting/jobs/forhold har krævet en større indsats, men fordi det blev for besværligt eller smertefuldt lavede jeg en “fuck det, jeg skrider!”
Og desværre kostede det mig samtidig en masse knubs.

 

 

 

Jeg blev en døgnflue i mange aspekter af mit eget liv: Jeg blev aldrig rigtig god til noget, jeg havde ingen længerevarende forhold og jeg skiftede ofte jobs.

I stedet for fx at gøre en indsats for mit nedadgående parforhold, tog jeg i byen, sagde at det (parforholdet) ikke betød noget og da Pelle (en tilfældig fyr i byen) tog initiativ til at kysse mig, blev han en del af min mentale flugtstrategi.

 

I perioder har jeg følt mig ensom og som en kæmpe fiasko helt ind i knoglerne.

 


 

Først så viser mit mønster sig ved, at jeg begynder at se mit liv igennem med en lup. Jeg leder efter fejl og “huller i osten”. Jeg bliver træt af mit forhold, mit arbejde, mit hår, min garderobe og alt andet i mit liv.

Så begynder jeg at lede efter hurtig-løsninger. Det kan være mad-oplevelser, Rittersport marcipan, shoppeture, tider hos min frisør (hun er god, min frisør, men hun kan ikke fikse alt mit lort), ferier eller andre overspringshandlinger som giver mig et kick. I et meget kort øjeblik (så kort, at det kun lige er jagten på det nye tøj eller den kommende ferie) tror jeg selv på, at dette er løsningen.

NU bliver jeg glad og tilfreds. Jeg bilder mig selv ind at det var den absolut bedste beslutning jeg havde taget længe.

Bagefter har jeg følelsen af tomhed. Måske endda dumhed over at bruge penge, tid eller energi på noget, som jeg alligevel ikke havde brug for.  Jeg vidste det jo egentlig godt, jeg ville bare ikke høre.

 

Når jeg begynder at finde fejl ved alt og alle, handler det, for mig om at finde ud af hvad det virkelig handler om. Ofte er det min frygt for at blive afvist/fejle som er hyberaktiv. Det hjælper ikke at flygte.

 

Jeg vil være vedholden i at skabe glæde, og det starter lige her hos mig selv 

 

Frygten er der stadig, men jeg behøver ikke at flygte og “kysse Pelle” i desperation efter at komme væk fra det grimme, trælse, triste.

 

Hvis jeg vil være rigtig god til mit job, en god hustru, mor og coach, så kræver det vedholdenhed og selvomsorg – også selvom jeg bliver i tvivl, har masser dårlige dage og føler mig som en kæmpe fiasko.

For at blive gammel med min mand og opnå et livslangt forhold kræver det, at jeg både går på kompromis og bliver i det, selvom det nogle dage også er sur røv.

 

Hvor er det at du er ude og “kysse Pelle”?

Måske frygter du ikke, at være kedelig men det kan være, at du kan genkende det i andre situationer? Det kan være frygten for at være uelsket, uvidende, overfladisk eller noget helt andet, som gør at du har nogle vaner som holder dig tilbage i dit liv?

Hvad er dit mønster, når du oplever modstand og tvivler på om du er god nok?

 

Første skridt er at genkende dit mønster. Når du kan svare på det, kan du også nemmere vælge at gøre noget andet.

 

Måske genkender du det slet ikke og tænker “OMG! hun er da helt væk!” – og så er det også ok 🙂

 

Tak fordi du læste med og må du have medvind på cykelstien.

 

De bedste hilsner,

Lykke

 

PS: Vil du undersøge dine egne mønstre nærmere, så tjek denne intime workshop ud med Katrine Gisiger og mig d. 28/8 17.00-20.00

Tænk på børnene i afrika…

spis-op-zebraI dag fik jeg chokolade-müsli til morgenmad. ”Og hva’ så?” Tænker du måske.

Lige om lidt skal jeg fortælle hvorfor min chokolade-müsli har noget med dig at gøre.

I går handlede jeg ind mens jeg var sulten. Jeg var på vej hjem fra træning og skulle bare liiige have en lille yoghurt med på vejen… Og der så jeg dem… Crunchy Choko Müsli med TRIPEL chokolade paradis til kun 12 kr. 12 kr! (Jamen så spark da til mig mens jeg ligger ned).

I samme øjeblik kom jeg til at tænke på den skyr, jeg havde hjemme i køleskabet. Den skulle jo spises og findes der en bedre måde at gøre det på end ved at hælde Crunchy Choko Müsli med TRIPEL chokolade paradis ovenpå?

Svaret er “ja”, men i øjeblikket tænkte jeg, ”Nej! Det er da den ABSOLUT BEDSTE måde!”.

For skyren i køleskabet måtte jo selvfølgelig ikke blive for gammel og spises, det skal den!

På de sidste 10 linjer har jeg beskrevet 3 dumme fejl jeg bliver ved med at falde i – igen og igen, når jeg ikke er opmærksom.

  1. Jeg handler ind når jeg er sulten. For mig er det som at udfordre skæbnen. Jeg ved, at det er svært for mig at være fornuftig når maven rumler og jeg skal forbi slikafdelingen og op til kassen.
  2. Min gamle overbevisning fortæller mig, at jeg skal spise op og at jeg ikke må smide mad ud. Jeg går ind for at minimere madspild og gør hvad jeg kan for at bruge de madvarer vi har inden de bliver for gamle. Men det tager nogle gange overhånd, når jeg samtidig ser mig selv som en mad-skraldespand.
  3. Jeg har fortjent det! Jeg kom jo lige fra træning og derfor havde jeg jo fortjent min chokolade-müsli. Kan du høre hvor lidt det egentlig giver mening? Hvad med at jeg spiste det, jeg havde brug for i stedet for at bygge mine spisevaner op omkring hvorvidt jeg har trænet eller ej.

Jeg må dog krybe til korset og indrømme, at jeg savnede mine havregryn i morges. Jeg synes chokolade-müslien var alt for sød og kvalm. Men det holdt mig ikke tilbage fra at spise det hele op. Det andet ville jo være madsplid. And here we go again…

Det her er noget, jeg selv har arbejdet med at ændre, men ligesom jeg tænker ”Det går sgu da meget godt”, så mister jeg mit fokus og så ender jeg med at ryge tilbage i mine gamle vaner. Heldigvis er jeg nu hurtig til at få øje på det og også gøre noget ved det.

Derfor vil jeg holde mig til mine havregryn resten af året – også i julen. Fordi de gør mig godt, de smager godt og det er nemt. Jeg spiser altid en 50/50 blanding af fin- og grovvalsede, med rosiner og mælk – og som noget nyt er jeg begyndt at komme chiafrø på. Jeg vil gøre noget, der er nyt for mig: Jeg vil smide mine Crunchy Choko Müsli med TRIPEL chokolade paradis ud. Væk med dem – også selvom det går imod mit madspilds-princip. De gør ikke noget godt for mig og det var kun tanken om dem, som var lækker.

Med denne mail vil jeg fortælle, at på trods af mine uddannelser som personlig træner, coach og kostvejleder, så er jeg ikke perfekt. Jeg ”falder også i” og spiser noget som ikke altid hænger sammen med den måde jeg ønsker at leve på. Når jeg opdager det, kan jeg ændre det. Og jeg er heldigvis blevet pretty-fucking god til at opdage det. Jeg vil dog tilføje, at jeg stadig spiser chokolade (jeg er en “sucker” for chokolade), men jeg vil ikke spise noget som alligevel ikke er bedre end mine havregryn.

For at gøre dette så konkret og brugbart for dig som mulig, så vil jeg spørge dig:

a. Hvad er din største udfordring mht. dine spisevaner lige nu?

b. Hvilken lille ting, kan du gøre for at minimere den udfordring? (husk din selv-omsorg når du svarer)

 

En helt fantastisk uge til dig.

De bedste hilsner fra mig

 

PS: Her er nogle flere overbevisninger du måske kender fra barndommen:

  1. Spis op, så får vi godt vejr i morgen
  2. Spis til i skammer jer, jeg har mere i køkkenet
  3. Tænk på børnene i Afrika

PPS. Specielt den med børnene i Afrika, synes jeg er lidt fjollet. Hvem mon fandt på den? Børnene i Afrika får jo ikke mere mad, fordi du ikke spiser op.

PPPS. Hvis du er på vej til julehygge eller julefrokost, så håber jeg du vil spise lige den mængde mad du føler du har behov for, uanset om du levner på tallerkenen eller ej.

PPPPS. Du kan læse mere om vægttab lige her.

Har du givet op allerede?

har-du-givet-opI dag havde jeg planlagt at holde et gratis webinar om hvordan du skaber glæde i julen, uden overspisning. Du har måske en skøn december med julefrokoster, familie-hygge, levende lys og juleindkøb eller måske føler du allerede at julen hænger dig ud af halsen. Uanset hvilken side du hælder til, så har jeg måtte erkende, at interessen for at snakke om spisevaner og overspisning i julen ikke havde den store interesse. Faktisk var der kun én som havde tilmeldt sig.

Måske gider du heller ikke tænke sundhed i julen og måske skal jeg bare lære, at december ikke er det rette tidspunkt at inspirere folk til nye vaner? MEN jeg synes stadig, at det er et PISSE VIGTIGT emne. Lige nu i denne jule-tid er det vigtigere end nogensinde!

Fordi alternativet alt for ofte er, at du giver den gas i julen, spiser alt for meget og får dårlig samvittighed… og det synes jeg ikke at du har fortjent.
Du har fortjent at behandle sig selv godt og du har fortjent at få en jul hvor du kan være stolt af dig selv (ikke fordi du ikke allerede fortjener det, men jeg ønsker for dig at, du også selv tror på det helt ind i dine knogler).

Så…

Har du overspist i december?
Har du opgive at lykkes med noget som helst sundt i julen?
eller har du allerede besluttet, at du lige så godt kan forkæle dig selv med mad, fordi du vil alligevel på kur i januar?

Men i stede for at spise alt for meget ”fordi du har fortjent det”, fordi du er ked af det eller fordi du ikke lige havde dit fokus med og derfor tømte slikskålen, så prøv at svare på dette ene spørgsmål:

“Hvor i dit liv du kan skabe mere omsorg for dig selv?”

Prøv at tage et lille skridt imod den selv-omsorg. Jeg lover ikke, at det løser alle dine problemer, men det vil hjælpe dig til en endnu mere glædelig jul.

Hvis ikke du lige kan komme i tanke om noget så er her et par forslag til inspiration:

  • En god bog
  • Et fodbad
  • Cykeltur med ungerne
  • En massage
  • Et langt varmt bad

Vent ikke til januar

For dig handler det ikke om, at du skal på endnu en kur i januar. Du og jeg kender begge godt resultatet af den kur… Og jeg er ked af at sige det, men det ender ikke ud ikke til din fordel.

Heldigvis skal jeg nok høre af mig inden januar og give dig nogle fif til hvad du ellers kan gøre. Jeg skal nok også vende tilbage med hvorfor selv-omsorg er så pokkers vigtig.

De bedste og kærligste hilsner

Lykke Jensen

PS. Indtil vi igen skrives ved ønsker jeg, at du vil forkæle dig selv (ikke med mad) men med at tage dig selv seriøs og prøve en ny tilgang, noget du ikke gjorde sidste år… og fortsætte med det.

PPS. Prøv selv-omsorg af i december og se hvordan det virker.

PPS. Få denne vigtige viden direkte i din mailboks, så er du sikker på at du ikke misser noget. Tilmeld dig her under – Jeg spamer dig ikke.

.

First name
Email

Hvordan er du sund?

I torsdags var jeg så heldig, at få muligheden for at holde et oplæg omkring sundhed. Det er et emne som er meget vigtigt for mig og som jeg ofte oplever bliver misforstået. Regler, kure, begrænsninger og høje forventninger er med til at spænde ben for succesen.

Her kan du læse hvad oplægget handlede om:

Min baggrund for at hjælpe mennesker med at få sunde spisevaner, startede da jeg uddannede mig som personlig træner og kostvejleder. Jeg ønskede at gøre en kæmpe forskel og hjælpe mennesker med at komme i form og opnå deres drømme om at være sund, stærk eller tabe sig.

Så har du været på samtlige kure der findes eller drømmer du om et vægttab som du ikke opnået, så læs med her.

Jeg begyndte at lave kostplaner med lækker og nem mad med få kalorier. Jeg gennemsøgte nettet for inspiration og opfandt opskrifter som jeg kunne stå inde for. Der var også plads til søde sager i kostplanen, så det ikke blev alt for hårdt at følge den. Kostplanen var også lavet i samarbejde med mine kunder og tog hensyn til deres spisetider, arbejdstider og den mad de foretrak. Og de tabe sig – i hvert fald den første måned. Så gik det i stå – eller endda baglæns, altså nogen af dem begyndte at tage på igen.

De overholdt simpelthen ikke de aftaler, de selv havde godkendt.

Jeg var frustreret, mine kunder var frustreret og de kunne ikke selv forklare hvorfor. De var selv kede af, at de ikke havde fulgt planen.

Så jeg fik en idé: Jeg ville selv på kur. Af 2 grunde:

  1. Jeg ville vide mere om hvordan det var at være på kur, så jeg kunne gøre det nemmere at følge kostplanen.
  2. Jeg ville have succes og det skulle jeg have gennem synlige mavemuskler. Jeg bildte mig selv ind, at for at få succes som personlig træner, så skulle jeg jo bare selv have synlige mavemuskler. Jeg kunne jo se på de sociale medier, at det var det som skulle til.

Så jeg lavede en kostplan til mig selv. Nu skulle det være. Jeg var dybt motiveret.

Læs med og få 3 konkrete ideer til din sundhed

Jeg var på kur i 3 uger. Det var de mest triste uger i mit liv. Jeg blev hjemme fra sociale arrangementer, heriblandt også cafeture med veninder, for så undgik jeg at skulle tage stilling til alle fristelserne. Jeg tænkte på mad næsten konstant. Enten var jeg sulten eller også var jeg i færd med at planlægge mit næste måltid, så jeg ikke endte i en situation hvor jeg spiste noget jeg ikke ”måtte”. Når jeg spiste ”usundt” kunne jeg selv regne ud at min kur ville vare endnu længere og det var enormt demotiverende.

Jeg stoppede kuren efter 3 uger og jeg fik aldrig synlige mavemuskler.

På de 3 uger lærte jeg dog noget meget vigtigt: Jeg vil ikke leve mit liv på en kur – heller ikke bare for en periode og jeg ønsker heller ikke den livsstil for andre.

Derfor har jeg ændret min tilgang til sundhed. Sundhed opfattes forskelligt og derfor skal metoden til at opnå sundhed også være forskellig. Der findes ikke én rigtig måde at være sund på.

Jeg har samlet 3 af de punkter som jeg har erfaret virker uanset om man spiser af den ene eller anden årsag.

  1. Du skal kun være 80% sund. Det betyder at du ikke skal spise perfekt eller træne 100% på en bestemt måde. Når du beslutter dig for, at gøre noget 100% så er der meget stor chance for, at du på et tidspunkt fejler og det kan være meget demotiverede. Måske kender du tanken om at nu er du ”faldet i” så kan du lige så godt give op? Men der vil altid være fristelse i form af jul, kage-torsdag eller fødselsdage. Det handler ikke om at du ikke må spise kage, men om hvor meget af kagen du spiser. Det leder mig til næste punkt.
  1. Spis til du er 80% mæt. Prøv at stoppe med at spise inden du bliver helt mæt. Fx efter én enkelt portion. Du kan altid spise igen, hvis du bliver sulten senere.
  1. Find en sætning eller mantra som motivere dig. Det skal være noget som minder dig på det, du virkelig gerne vil opnå med din sundhed. Den sætning, som jeg siger til mig selv, når jeg står nede i supermarkedet og er sulten og har lyst til at købe hele deres slik-afdeling er ”Hvordan vil du behandle din krop?” Sætningen er mit mantra og hjælper mig med at tage beslutninger som støtter den måde jeg ønsker at leve på.

Hvad kan dit mantra være?

PS: Jeg er med på at disse råd ikke kurerer en svær overspisning, men de kan måske hjælpe dig med at tage et lille skridt i den rigtige retning indtil du er klar til ar arbejde med de følelser som ligger til grund for din spisning.

PPS: Livet skal nydes og det er for kort til sure kure 🙂

Lyst vs burde

Hvad har du LYST til?

I sidste uge skrev jeg om ”Selvbestemmelse” som nr. 2 ud af 5 punkter hvor der findes dokumentation for hvordan coaching hjælper dig med et vægttab og hvordan du kan bruge det.

Denne uge handler det om ”Lyst” fordi lyst er med til at skabe din motivation. Det kan måske være svært at se hvordan. Især hvis du forbinder lyst med alle de ting du ikke burde og ikke må.

De 5 dokumenteret punkter som går igen i forhold til at lykkes med en livsstilsændring er:

  1. Positivt kropsbillede
  2. Selvbestemmelse (Du kan læse sidste uges artikel HER)
  3. Lyst
  4. Fleksibel spisning
  5. Selvregulering i forhold til kost og motion

Et studie fra 2015 peger på, at mennesker, som drives af deres lyst, har meget større chance for at lykkes med et varigt vægttab.

Burde vs lyst

Lad mig komme med et eksempel:

Jeg bryder mig virkelig ikke om ordet bør. Når jeg siger til mig selv at jeg bør gøre noget, så er det faktisk kun min egen overbevisning, som mener, at jeg bør gøre noget som helst. Jeg vil hellere se det som et valg. Vi mennesker bør og skal som udgangspunkt ikke gøre noget. Vi vælger det. Vi vælger at gå på arbejde, vi vælger at hente vores børn, vi vælger vores humør og vi vælger også hvordan vi vil kommunikere (til os selv og andre). At der er konsekvenser ved fx ikke at møde på arbejde, hente børn og tale pænt til os selv, er en anden snak. Mange af de ting vi vælger er ikke altid bevidste og derfor kan det virke som om vi bare gør dem uden tanke bag. Som fx at spise for meget.

Jeg er fx lige gået på barsel for 3 uger side. Jeg havde en masse ideer til hvordan jeg skulle stå tideligt op, meditere, spise morgenmad, gå med hunden og begynde at arbejde på blog og hjemmeside inden kl. 09 (for som jeg sagde til mig selv: som selvstændig er barsel vel ikke rigtig barsel). Jeg havde lavet en to-do-liste så lang at den endte med at tage pusten fra mig og allerede efter et par uger gik jeg helt død i mine daglige gøremål. I stedet lå jeg på sofaen og så ligegyldig TV (Jeg har set så meget af TLC´s “Say yes to the dress” at det er pinligt). Jeg fik dårlig samvittighed og kunne ikke forstå hvor min handlekraft var blevet af. (Jeps, som coach mister jeg også min handlekraft til mine egne forventninger). Men min handlekraft og motivation var forsvundet i alle de ting jeg burde gøre – forsvundet i min to-do-liste og mine forventninger til hvordan jeg skulle være effektiv på barsel. Sandheden er, at min hjerne er gået i baby-mode og det kan jeg ikke ignorere eller arbejde væk. Jeg har måtte justere mine forventninger til mig selv og min barselsperiode ved at hive min lyst frem. Jeg spørger mig selv dagligt (og nogle gange flere gange om dagen): Hvad har du lyst til at gøre i dag for, at du har en hyggelig barsel? Det fantastiske er, at jeg pludselig har fået lyst til at gøre noget igen. Jeg har lyst til at høre musik og gøre rent, handle ind, gå en tur og skrive på min blog, men der er samtidig også plads til at ligge på sofaen, surfe rundt på nettet og lave ingenting. Min to-do-liste er sat på standby, men i det mindste handler jeg på nogle af tingene (stille og roligt) frem for at slå mig i hovedet med alle de ting jeg ikke nåede. Det giver mig både glæde, hygge og selvaccept, når min motivation kommer fra min lyst og ikke alt det jeg burde gøre.

Hvordan skaber du mere lyst i forhold til dit vægttab?

Første skridt er:

  1. Spørg dig selv hvad du har lyst til at gøre for at være sund. Er det en lille gåtur, et fodbad, at læse i en god bog eller at være nærværende overfor dine børn, mand eller venner?
  2. Hvad skal du slippe for, at kunne gøre det du har lyst til frem for alt det du bør?
  3. Slip alle de ting du føler, at du bør gøre – også selvom du tænker, at det helt sikker giver bagslag.

Lyst er super vigtigt for dit vægttab, men det er også vigtigt at skelne mellem lysten til romkugler og lysten til at gøre noget godt for dig selv. Ligesom jeg bare kom til, at ligge på sofaen med dårlig samvittighed, så var det bestemt ikke det jeg havde lyst til, men det føltes som om jeg ikke havde et valg. Vi har altid et valg og vi kan altid vælge noget andet.

Næste uge vil jeg skrive om hvad ” Fleksibel spisning” er og hvorfor det vigtigt for din succes.

Indtil da håber jeg, at du vil træne din lyst og gøre ting som gør dig glad og giver dig overskud, fremfor at dræne din energi.

Få alle 5 dokumenteret redskaber direkte i din indbakke:

[cta id=’784′]

De bedste sommerhilsner

Lykke

 

Hvor meget bestemmer du selv under din kur?

I sidste uge skrev jeg om ”positivt kropsbillede” som én ud af 5 punkter hvor der findes dokumentation for hvordan coaching hjælper dig med et vægttab og hvordan du kan bruge det.

Denne uge handler det om ”selvbestemmelse”. Altså at din succes hænger sammen med hvor meget du selv bestemmer og har indflydelse på dit vægttabsforløb.

De 5 dokumenteret punkter som går igen i forhold til at lykkes med en livsstilsændring er:

  1. Positivt kropsbillede (Du kan læse sidste uges artikel HER)
  2. Selvbestemmelse
  3. Lyst
  4. Fleksibel spisning
  5. Selvregulering i forhold til kost og motion

Studiet fra 2015 peger på, at mennesker, som selv har indflydelse på sit vægttabsforløb har meget større chance for at lykkes med et varigt vægttab.

Det viser sig nemlig, at de gode råd som du får fra bøger, TV, venner og bekendte ikke nødvendigvis er gode for dig. Når du forsøger at tage andres løsninger og gøre dem til dine egne, så er der større chance for at du ikke lykkes – fordi løsningerne ikke passer til dig.

Prøv at tænk på hvor mange kure du har prøvet som ikke virkede for dig? Hvor mange gode råd har du fået omkring kost og træning, som heller ikke virkede for dig?

Mennesker omkring os har ofte en tendens til (i deres bedste mening) at give os deres bedste råd, så du har sikker fået mange råd med på vejen.

Vi mennesker har en tendens til at give os selv skylden for vores mislykkedes forsøg og når vi mislykkes med en kur eller et råd, så er det nemt at sige: ”Det er også min egen skyld. Jeg kan ikke”. Men hvad nu hvis det ikke handler om hvorvidt du kan eller ej. Hvad nu hvis det er de løsninger du bruger, som bare ikke passer til dig. Løsningen skal passe til dig. Det er ikke dig som skal passe til løsningen.

Kender du følelsen af, at få et råd med på vejen og tænke ”Det var da et underligt forslag. Det passer slet ikke til mig”? Jeg kender det alt for godt og sandheden er, at det bedste råd ikke findes. Der findes ikke kun én vej til succes og der er ingen opskrift på hvordan du får succes med dit vægttab – ikke engang den perfekte kost findes. Kun du ved hvordan du skal gøre, men jeg oplever at mange mennesker underkender sin egen intelligens og forsøger at finde løsningen ”der ude”, mens de selv har svaret.

Hvordan skaber du mere selvbestemmelse i forhold til dit vægttab?

Første skridt er:

  1. At definere din egen sundhed. Spørg dig selv om hvordan du lever, når du er sund efter din egen standard. Gør det så specifikt som muligt.
  2. Spørg så dig selv om det er realistisk for dig at leve på den måde og om det skaber glæde for dig. Hvis ikke, så skab en sundhed som både giver dig glæde og som er realistisk for dig.
  3. Hvad kan du gøre, som et lille skridt for, at komme tættere på netop den sundhed du har defineret for dig selv.

Selvbestemmelse og de ting som motiverer dig i forhold til dit vægttab kan ændre sig – Noget som har virket, virker måske ikke mere og så kan du bare skifte det ud. Det vigtigste er, at det virker for DIG!

Jeg håber at forskningen kan være med til at vise dig hvor vigtigt det er, at du selv har indflydelse på dit vægttab og hele processen. Næste uge vil jeg skrive om hvorfor ”Lyst” er vigtigt for din succes.

Indtil da håber jeg, at du vil øve dig i at se, at den viden du allerede har, er rigeligt til at få dig i mål.

Få alle 5 dokumenteret redskaber direkte i din indbakke:

[cta id=’784′]

De bedste hilsner

Lykke

5 dokumenteret råd til dit vægttab

Er coaching på vægttab overhovedet dokumenteret?Coaching med hjertet

Svaret er JA.

Mens der findes et utal af studier, som fokuserer på hvad og hvordan forsøgspersonerne spiser, findes der kun få studier omkring coaching som et redskab mod overvægt.

Et omfattende studie fra 2015 viser at psykologien spiller en STOR rolle i forhold til en vellykket livsstilsændring, som gavner både vægt og fysisk aktivitet.

Der er 5 klare punkter som går igen i forhold til at lykkes med en livsstilsændring. Punkterne hedder:

  1. Positivt kropsbillede
  2. Selvbestemmelse
  3. Lyst
  4. Fleksibel spisning
  5. Selvregulering i forhold til kost og motion

Jeg vil gennemgå dem én efter én de næste 5 uger og her får du første punkt: Positivt kropsbillede

Studiet fra 2015 peger på at mennesker, som arbejder med at have et positivt kropsbillede, har større chance for at opnå et vægttab. Teorien går ud på at skabe et positivt fokus omkring sin krop som den ser ud nu og her.

Et negativt kropsbillede er med til at stresse kroppen på samme måde som verbalt misbrug. Altså hvis du siger til dig selv, at din krop er forkert, grim eller klam, så påvirker det kroppen fysisk på samme måde som hvis en person som stod dig nær, siger det samme til dig. Det vil være et verbalt misbrug – også selvom det er dig selv, som siger det til dig selv – og selvom du ikke siger det højt.

Når først du kan acceptere din krop som den er, følger der en selvaccept og selvkærlighed med som skaber både motivation og glæde. Den motivation og glæde kan du bruge når du skal skabe dine nye vaner. Vaner som kommer af glæde er meget nemmere at holde fast i, frem for vaner som kommer af ting du føler at du burde gøre eller ikke må gøre.

Et positivt kropsbillede handler ikke om, at du ikke kan drømme om en forbedring eller at du skal være tilfreds med status quo, men det betyder at du holder af din krop – også selvom du synes den kunne trænge til en ”make over”.

Lige om lidt vil du få redskaber til at lave dit eget positive kropsbillede.

Lad mig først komme med et eksempel:

Som 17-årig besluttede jeg mig for, at jeg ville have et par nye bryster. Jeg kunne se at mine bryster var alt for små i forhold til resten af min krop og da jeg kom hjem til min daværende kæreste og fortalte ham om min beslutning, sagde han, at det var en god ide. Jeg kan huske, at jeg blev skuffet over hans reaktion og samtidig bekræftede han mig i, at mine bryster var alt for små.

Jeg brugte lang tid på at kigge på mine bryster i spejlet. De var tydeligt alt for små i forhold til mine skuldre, som var brede. Faktisk så mine skuldre bredere ud når brysterne var så små. ALT var galt med de bryster.

Det endte dog med, at jeg ikke turde at få lavet et par nye bryster – og det er jeg virkelig glad for i dag. Jeg havde en ide om at de nye bryster ville løse alle mine problemer og få mig til at ligne en sexet filmstjerne. De skulle være min succes! I stedet for at lægge min succes i kavalergangen på et par nye bryster, valgte jeg bevidst at fokusere på noget andet: I det mindste er mine bryster lige store og min krop er faktisk harmonisk.

Det lykkedes mig at komme væk fra den negative spiral omkring hvor forkert min krop var og fokusere på det positive. I dag er det ca. 16 år siden jeg drømte mig væk til et par nye bryster og jeg har accepteret min krop som den er. Det har givet mig selvtillid at stå ved min krop og skulle jeg en dag alligevel vælge at få den opereret, så har jeg en helt anden forventning til resultatet. Nemlig at det ikke handler om min glæde eller succes, for den findes uanset hvordan jeg ser ud – jeg skal bare huskke at finde den frem.

Så hvordan laver du et positivt kropsbillede?

Læg mærke til hvad du siger til dig selv. Hvad siger du til dig selv når du kigger dig i spejlet? Er det overvejende positivt eller negativt?

Hvad kan du bytte de negative udsagn ud med for, at de bliver positive?

Et positivt kropsbillede er ikke noget som kommer fra den ene dag til den anden. Det er noget du skal arbejde med og fokusere på, men du ender med en større glæde og et bedre resultat for dit vægttab.

Jeg håber at forskningen kan være med til at vise dig hvor vigtigt et positivt kropsbillede er. Næste uge vil jeg skrive om hvorfor selvbestemmelse er vigtigt for din succes.

Tilmeld dig nedenfor for at få mailen direkte i din indbakke.

Indtil da, håber jeg at du vil øve dig i at se hvor smukt et menneske du er.

[cta id=’784′]

Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev og du kan til hver en tid afmelde.

Jeg bliver selv træt af spam. Derfor spammer jeg ikke.

Her er 6 positive ting du får ud af IKKE at motionere og spise sundt.

Tør du se på hvad du får ud af IKKE at spise sundt eller løbe en tur?

  • Påvirker din vægt dit selvværd?
  • Har du prøvet at isolerer dig socialt mens du er på kur?
  • Har du været på et utal af kure, men føler ikke at du lykkes?
  • Tænker du, at du ikke har viljestyrke nok til at gennemføre et vægttab?
  • Synes du, at du tænker for meget over hvad og hvordan du skal spise?

Kan du svare “Ja” til bare et par stykker af overstående, så er der også en chance for, at du virkelig gerne vil af med de negative tanker som ofte dukker op når du begynder at fokusere på din vægt og vægttab.

Selvom jeg ikke kender dig, så er jeg ret sikker på, at du ikke mangler viljestyrke. Jeg er faktisk så sikker, at jeg tør vædde med dig om det. Det er dog andre grunde til, at du endnu ikke er helt i mål med din sunde livsstil, men det handler ikke om din viljestyrke.

Har du husket at se på hvad du får ud af IKKE at opnå et vægttab?

yes-and-no-clipartDet er et tricky spørgsmål. Du tænker måske allerede, at du får dårlig samvittighed og måske et ringere selvværd af ikke at lykkes med dit vægttab eller din sunde livsstil? Men jeg vil vove at påstå, at du også får noget positivt ud af IKKE at tabe dig. Det kan være svært at få øje på, men lad mig give dig et eksempel:

Lad os sige at at du gerne vil tabe dig 15 kg. Du har tidligere prøvet forskellige kure, men er altid faldet tilbage i dine gamle vaner efter ca. 1 måned. NU har du motivationen til at prøve igen. Du skal nemlig på ferie og vil se død-godt ud når du skal på stranden. Du vil begynde at motionere i et fitnesscenter og spise efter en sund kostplan. Du er top-motiveret. Du har handlet ind til sund mad og smidt alt det usunde fra køkkenskabene ud.

De første dage går det super godt med kosten. Du er skarp og vedholden og holder dig til kuren. Det går dog mindre godt med motionen. Trods din motivation, kommer du ikke rigtigt afsted i fitness. Du føler, at du er træt efter arbejde og får det ikke rigtigt gjort. Efter ca. 1 måned dropper du kuren fordi du var til fødselsdag og spiste en masse usundt og så kom du ikke i gang med kuren igen.

Hvilke positive ting får du ud af IKKE at træne og spise sundt?

Her er mine bud:

  1. I forhold til ikke at dyrke motion får du måske tryghed. Du føler sig ikke tryg i et fitnesscenter og ved ikke om du gør det rigtigt. Det er trygt at blive hjemme.
  2. Du undgår at føle dig dum i fitness og komme til at gøre det helt forkert.
  3. Du får afslapning på sofaen og du skal dermed ikke tage stilling til hvor dårlig form du er kommet i.
  4. Når du dropper din kur, får du ret i at du ikke kan. Det kan være meget trygt at få ret – også selvom du får ret i noget negativt.

Lad os sige at du forbinder mad med tryghed og hygge. I forhold til kostplanen får du ikke dit behov for tryghed og hygge dækket. Du vil opleve det som om noget af trygheden og hyggen er taget ud af dit liv.

Du oplever at tiden på kur er hård og ikke særlig hyggelig. I det øjeblik du giver op får du igen dit behov for

  1. Tryghed opfyldt og
  2. Hygge opfyldt.

Måske kan du genkende noget af det og måske ser dit eksempel hel anderledes ud.

I hvert fald vil jeg spørge dig om hvilke positive ting du får ud af IKKE at gå efter dit mål?

Grunden til at det er en kæmpe fordel for dig, at se på hvad du får ud ikke at gå efter dit mål, er fordi du nemmere kan beslutte dig for, om du vil betale prisen for ikke at nå dit mål. Vil du fx gerne beholde trygheden ved ikke at skulle se dum ud i fitness frem for at komme i mål med dit vægttab?

Jeg kender ikke dit svar, men jeg ved det er en kraftfuld øvelse til at prioritere sine største drømme.

Håber sommeren gør dig godt

De bedste hilsner

Lykke

Ps. Vil du arbejde mere med, at få selvværdet tilbage når det gælder dine spisevaner? Kom med på mit online forløb “glad krop uden kur”. Læs mere HER

At motionere – eller ikke at motionere?

Forventer du at din træning skal være på en bestem måde for at den tæller?

Et af det spørgsmål jeg oftest får stillet er omkring motion og “Hvordan kommer jeg i gang?”

Ofte ligger der forhindringer bag som gør det svære at komme i gang:

  • Jeg har problemer med iskiasnerven
  • Jeg har problemer med mine knæ
  • Jeg har ikke noget overskud
  • Jeg er meget overvægtig
  • Jeg har fået ny skulder
  • Jeg har en svag ryg
  • Jeg har gigt

Forhindringerne kan være meget forskellige, men jeg møder ofte én gennemgående forhindring, som mange slet ikke er opmærksomme på: Nemlig at vi ofte har en helt klar definition på hvornår vi er aktive og hvornår det ikke tæller.

Jeg møder mange, som mener, at en gåtur ikke tæller som motion.”Det er jo bare en gåtur og jeg sveder ikke” = det tæller ikke. Men en gåtur kan samtidig være den forskel på og du er aktiv eller ej.

Spørgsmålet er:

Hvad KAN du gøre med de udfordringer du har? Uanset om det er manglende tid, skavanker eller manglende motivation? 

At motionere eller ikke at motionere

Hvis en gåtur er den form for motion, som du føler dig tryk ved og som du ved du har lyst til at gøre, så er en gåtur måske det bedste valg for dig lige nu?

Vi ved alle, at motion er godt for os og at det ofte hjælper på vores overskud eller skader, men jeg tror de fleste vil blive overrasket over hvor lidt der skal til for, at holde vores kroppe ved lige. (Jeg er med på, at de mennesker som vil stille op i fitness konkurrencer ikke kan nøjes med en gåtur, men vidste du at mange atleter bruger en gåtur når de skal ned i fedtprocent – også når de skal stille op til bikini-fitness?).

Jeg har trænet mennesker med gigt, en ny skulder, opereret knæ, amputeret ben, mange års misbrug og overvægt. fælles for dem alle er, at de alle kunne motionere, men ikke alle kunne motionere på vildt højt niveau – og slet ikke fra begyndelsen.

Jeg oplever, at mange mennesker allerede har sat barren for højt inden de går i gang. At deres egne forventningerne til hvordan de skal træne “rigtigt” spænder ben for dem og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Jeg er gravid i uge 18 og har virkelig været ramt af træthed. Oveni har jeg løbeskader, så min plan om at begynde at løbe og holde pause fra crossfit endte bare med en pause på 2 mdr. hvor jeg ikke rørte mig så meget (Jeg følte mig som en elendig personlig træner). Nu er jeg startet op igen og jeg har måtte droppe alle tanker om at være den hurtigste og stærkeste og om at komme afsted 3-4 gange om ugen som jeg gjorde tidligere. Det har været svært og jeg tager mig selv i at tænke “Kom NU! Du kan godt mere!”. Det er mit Ego som banker mig i hovedet og fortæller mig, at jeg ikke gør det godt nok. De tanker må jeg skubbe væk. Lige nu er mit fokus at jeg skal afsted hver uge (nogle gange bare én gang). Det vigtigste er at jeg har det godt mens jeg er afsted, fordi det giver mig lyst til at komme igen – og igen, og igen.

Jeg kunne også vælge at stoppe med min træning, fordi jeg ikke længere løfter så tungt som jeg gjorde tidligere, fordi mine muskler gør ondt efter træning eller fordi jeg ikke har samme overskud (pga. graviditet). Men jeg har valgt at lidt er bedre end ingenting – Man kan vel kalde mig “hygge motionist” og jeg har det fedt med det.

Her er nogle af de motionsformer jeg er stødt på som alternativ til træning:

  • Gåtur med børnene i en trækvogn
  • Gåtur med en kop kaffe
  • Søndags cykeltur
  • Løb ét minut, gå 3 minutter
  • Svømning
  • Tungere styrketræning (som du ikke sveder så meget af)
  • Havearbejde
Jeg vil egentligt bare fortælle dig, at din motion kan se ud på mange måder og jeg håber at du har fået lidt inspiration til at gøre en lille smule for dig selv. Husk at det behøver ikke være noget vildt og din træning behøver ikke se ud på en bestemt måde.
Det er DIG selv der bestemmer hvornår din træning er god nok. 

De bedste forårshilsner

Lykke